Hej Verden!

Efterårsboller med æblekompot

12047487_10205164783186251_211848394_n

Denne opskrift er inspireret af årstiden (i dette tilfælde efterår) hvor æblerne er perfekte. Eftersom den ene af os er så heldige at eje et æbletræ, var det oplagt at benytte denne dejlige frugt som ingrediens i bollerne.

Selve bollen er inspireret af den klassiske fødselsdagsbolle, men vi har tilføjet et lille twist. Det syrlige fra æblerne passer rigtig godt sammen med den lidt sødere bolle. Man kan selvfølgelig vælge kun at bage bollerne, men vi anbefaler selvfølgelig, at man prøver hele opskriften og får lige så meget glæde af dem, som vi har haft!

 

Boller

Ingredienser

  • 50 gram gær
  • 2 dl skummetmælk
  • 1 dl rapsolie
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 250 gram fuldkornsspeltmel
  • 220 gram hvedemel

Pynt

  • Mandler (finthakkede)
  • Kanelsukker

12047217_10205164788626387_1210287099_n

Fremgangsmåde

Lun mælken i mikroovn eller gryde, tilsæt gæren og rør ud. Herefter tilføjes olie, æg og der røres igen. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er god jævn. Dæk dejen med et viskestykke og lad hæve i ca. 30 minutter et lunt sted.

Form bollerne til ca. 12 lige store boller og placér på en bageplade. Pensel boller med æg og drys med en blanding af finthakkede mandler og kanelsukker.

12053410_10205164785506309_112095425_n

 

TIP: Hvis man enten vil skrue op eller ned for sundhedsgraden, kan man alt efter humøret og begivenhede, vælge at bytte hvedemel eller fuldkornsspeltmel ud med enten grovere eller finere former for mel.

 

Æblekompot

Ingredienser

  • 4 små æbler
  • 1 tsk. Vanilje/1 vanilje stang
  • 2 tsk. Sukker
  • 1 tsk. Kanel

(Når det skal i bollerne)

  • Piskefløde
  • Vaniljesukker
  • Skyr

 

Fremgangsmåde

Skræl æblerne og fjern kernehus. Skær dem herefter ud og put i en gryde. Tilføj resten af ingredienserne og lad det stå og simre til æblerne er blevet bløde. Lad det køle af.

12053131_10205164786106324_134909913_n

Samling af bollerne

Udhul bollerne en smule (valgfrit) og placér en skefuld æblekompot i midten. Pisk fløden med vaniljesukkeret (skyr i hvis man ønsker det) og placér en skefuld af det oven på æblekompotten. (Hvis der er finthakkede mandler til overs, efter at du har penslet og drysset bollerne, så tilføj det evt. på æblekompotten i bollerne).

12083736_10205164784386281_1532245011_n

Luk herefter bollen.

Nydes!

12081501_10205164782826242_238061829_n

Opbevares i tætlukket beholder i køleskabet.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej Verden!