Havregrynskugler - Sunde!

Alt-godt-fra-haven tærte

IMG_1012

 

Lige nu er det sæson for lækre modne frugter, og jeg er så heldig at være i besiddelse af både æbletræ, og brombær- og hindbærbusk! Jeg så derfor mit snit til at lave en tærte der indeholder alle frugterne og er dejlig nem at lave. Bunden er fedtfattig, uden smør, men er stadig lækker sprød, så der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten 🙂

I fyldet har jeg valgt at bruge Stevia sødepulver for at holde mængden af sukker nede. Jeg synes det smager ganske fint, men man kan selvfølgelig vælge at bruge rigtig sukker i stedet, hvis man synes det smager bedst.

Den er et godt bud på en lille sød ting til kaffen en søndag eftermiddag, eller hvis man får gæster, og hurtigt skal mikse en kage sammen!
IMG_0998

 

Ingredienser

Fyld

  • 10 små æbler
  • 1 dl hindbær
  • 1 dl brombær
  • 4 spsk. Stevia sødepulver
  • 1 tsk. Ingefær
  • 1 spsk. Vand

 

Tærtebund

  • 200 gram hvedemel
  • 50 gram fuldkornshvedemel
  • 1 æg
  • 1 dl neutral olie (rapsolie eller hørfrø & kæmpenatlysolie)
  • 4 spsk. Stevia sødepulver
  • ½ tsk. Vaniljesukker

 

Fremgangsmåde


Fyld

Skræl æblerne og fjern kernehus. Skær ud i mindre stykker og put i en gryde med resten af ingredienserne. Skru først helt op for varmen, så det begynder at boble, og skru herefter ned og lad det stå og simre. Hold øje med at det ikke brænder på, og tilsæt evt. lidt ekstra vand. Rør en gang i mellem i blandingen.

Du vurderer selv hvor udkogt dit fyld skal være, men jeg vil anbefale at lade det simre i en 15 minutters tid. Man kan enten lave det til en helt jævn grød, eller lade der være lidt klumper tilbage.

IMG_1006

Tærtebund

I mens fyldet simrer, kan du forberede bunden. Bland alle ingredienserne i en skål og mix det, til det bliver en jævn dej. Tryk det herefter ud i tærteformen, og hæld fyldet over.

Bag i forvarmet ovn ved 180 C i ca. 30 minutter.

Servér med lidt cremefraiche, flødeskum eller som jeg plejer at gøre, begge! 😛

TIP: Pynt evt. kagen med overskydende bær, så den ser indbydende ud.

IMG_1010

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrynskugler - Sunde!