Pandekager – lavet på banan
Det er næsten overraskende hvor godt de her pandekager smager, taget i betragtning at der ikke er sukker i. Hvis man vil skrue op for sundheden kan man vælge at skifte hvedemelet ud med havregryn og droppe vaniljen. Bananen giver rigtig meget sødme, men jeg har valgt at tilsætte lidt for den dejlige vaniljesmag.
Ingredienser
- 1 moden banan
- 2 æg
- 1 dl mælk
- 1 dl havregryn
- 1-2 dl hvedemel
- Lidt vanilje
- Lidt Stevia sødepulver for ekstra sødme
Fremgangsmåde
Det er bedst hvis bananen er moden, da den er blød og også sødere. Start med at mose bananen med en gaffel i en skål. Tilsæt herefter resten af ingredienserne og mix det til det bliver jævnt.
Steg pandekagerne i lidt olie på en pande.
Nydes!
Ingen kommentarer endnu